Lenny syr mundbind!
Mundbind ...
Ved siden af ”coronavirus” har det nok været verdens mest brugte ord de seneste uger ... Ikke så mærkeligt. Den pludselige og enorme efterspørgsel efter enhver form for værnemidler har overrasket absolut alle. Den voldsomme mangel på den slags produkter og den store efterspørgsel fik os til at bruge vores muligheder på at fremstille mundbind. Vores systue måtte bruges anderledes end før, indtil forsyningskæderne kan dække de mest akutte behov. I en tid, hvor manglen på værnemidler rammer alle, gør vi vores bedste ... Så vi syr mundbind – du finder dem HER !
Vores mundbind er lavet af det stof, som vi i årevis har skabt på vores væveri – midt i hjertet af Polen. Det er farverig bomuld af høj kvalitet, bekræftet af mange certifikater – og så er det perfekt til at bære i (se her).
Vi har også brugt vores bambusstof, som også er fantastisk til svøb og stofbleer.
Nogle farver har vi reserveret til produktionen af mundbind – de er behandlet med sølvioner, som har antibakterielle og antivirale egenskaber.

... og stof har vi masser af. Hvis du også vil sy mundbind, kan vores stofrester komme til nytte – se HER :) Hvordan syr man sådan et mundbind? Vejledningen finder du HER.
Og hvordan håndterer man et mundbind? Det er meget vigtigt, hvordan du tager det af. Retningslinjerne finder du på WHO’s hjemmeside:
- Inden du tager mundbindet på, skal du rense hænderne med håndsprit eller vaske dem med vand og sæbe.
- Dæk mund og næse med mundbindet, og sørg for, at der ikke er åbninger mellem ansigtet og mundbindet.
- Undgå at røre ved mundbindet, mens du bruger det; gør du det, så rens hænderne med håndsprit eller vand og sæbe.
- Skift mundbindet ud med et nyt, så snart det er fugtigt, og genbrug ikke engangsmundbind.
- Sådan tager du mundbindet af: Tag det af bagfra (rør ikke ved forsiden), smid det straks i en lukket skraldespand, og rens hænderne med håndsprit eller vand og sæbe.
Husk, at vores mundbind kan genbruges og vaskes – så smid dem IKKE ud!
Når du har taget mundbindet af som beskrevet, anbefaler vi, at du lægger det i en plastikpose og derefter gør sådan her:
- Læg det i kogende vand i 30 minutter.


2. Tilsæt sæbe eller et mildt vaskemiddel

3. Håndvask

4. Hæng til tørre

5. For at forstærke effekten – stryg mundbindet

Husk, at mundbindet kan krympe ca. 1–2 cm ved vask eller desinfektion.