At binde sin baby i vikle – er det virkelig det værd?
At bære i vikle bliver mere populært for hver dag. Flere og flere nybagte mødre vælger det praktiske. Men handler det virkelig kun om komfort? Ud over ”frie hænder” og lettere husarbejde giver det at bære sin lille i vikle en lang række andre fordele.
For det første lever det lille menneske i ni måneder i et ret særligt miljø. Der er trangt, varmt og mørkt, og lydene er dæmpede. Hvordan føles det for en baby at være bundet i en vikle? Præcis det samme! Man kan sige, at den lille til en vis grad er skærmet fra omverdenen, som er ukendt og fremmed for en nyfødt. Men frem for alt er den tæt på mor. Alt dette minder om forholdene i livmoderen. Derfor falder babyer i vikle som regel hurtigere til ro og falder i søvn. De føler sig trygge og tæt på – altså lykkelige.
For det andet lærer den nyfødte eller spædbarnet sit eget kropsskema at kende. Det sker takket være de proprioceptive stimuli (dybdesansning), som det at være bundet i vikle giver. Receptorerne for den kinæstetiske sans sidder i muskler og sener. Dette system opfanger tryk, stræk og kropsdelenes placering i forhold til hinanden. En god integration af proprioceptive stimuli er nødvendig for barnets sunde psykomotoriske udvikling.
Vælg din vikle HER
Den tredje, lige så vigtige fordel ved at bære er, at det understøtter en korrekt stilling af hofteled og rygsøjle. Som forældre (stadig mere bevidste i de senere år) kan vi sørge for, at bevægeapparatet udvikler sig rigtigt. Hofter i ”frøstilling” (M-stilling) – altså med den rette grad af abduktion (ca. 60 grader hos en nyfødt, op mod 90 grader efterhånden som barnet vokser), bøjning (ca. 110 grader) og udadrotation af benene – gør, at lårbenshovedet centreres i hofteskålen. Det er meget vigtigt for en sund knogleudvikling og for at forebygge hofteledsdysplasi. Husk dog, at fremskreden dysplasi kræver specialistbehandling, oftest med ortopædiske hjælpemidler. Er du i tvivl, anbefales det at kontakte en speciallæge og en børnefysioterapeut.
Hvad angår babyens rygsøjle – et barn i vikle bliver ikke ”rejst op”, selv om stillingen ser lodret ud. Det skal man ikke være bange for! Netop derfor kan man binde nyfødte og babyer, der endnu ikke kan sidde selv. Den store bøjning i hofterne, den rundede ryg, det bagudvippede bækken og det at være ”krøbet ind” til forælderens krop gør, at barnet kan slappe af og indtage en naturlig stilling. Små børn har endnu ikke rygsøjlens fysiologiske krumninger (den dobbelte S-form). Hos dem er det normale en C-form – en kraftigt rundet rygsøjle med halebenet rullet ind, altså total kyfose. Nakkens lordose begynder at dannes, når barnet løfter hovedet i maveleje (ca. 3–4 måneder), brystkyfosen, når det ruller, sætter sig selv og kravler, og lændelordosen, når det selv står og går.
En vikle kan bidrage til barnets sunde psykomotoriske udvikling – men kun hvis den lille er bundet korrekt. Bindingen skal udføres omhyggeligt, barnet placeres rigtigt og viklen strammes tilstrækkeligt. Er du ikke sikker på, om du binder rigtigt, er det vigtigt at kontakte en bærevejleder eller fysioterapeut.
forfatter: Katarzyna Kabuła IG: @fit_physio_active