Lenny er stukket af ... igen

I begyndelsen af oktober fejrer bærefællesskaber den internationale bæreuge. I Polen kaldes den oftest Nærhedsugen. Hos LennyLamb er det tid til at fejre og udbrede det at bære og tilknytningsforældreskab overalt, hvor det er muligt.

For et år siden drog Lenny ud i verden i anledning af Nærhedsugen. Han krammede, holdt selskab, fik folk til at grine, så seværdigheder og fik nye venner. Han kom glad hjem, for for mange var mødet noget helt særligt. Lenny elsker at blive krammet, det er der ingen, der tvivler på. Hvis I husker det, manglede der sidste år en ærlig snak mellem Lenny og vores team, og – for at kalde en spade for en spade – Lenny stak simpelthen af, fordi han ikke kunne vente på nye møder. Sidste års begivenheder kan I genopleve i denne video.

I år skulle det være anderledes. Lenny ville gerne besøge nogle steder, og vi hjalp ham med at planlægge en sikker rejse. Sammen aftalte vi møder, lavede et kort og – da alt var planlagt ned til mindste detalje – drog Lenny rundt i Polen for at kramme, møde og opdage. Planen virkede lige så enkel som en tur til vuggestuen og tilbage. Vi satte os i sofaen med lommetørklæder ved hånden og ville følge med i nyhederne (ja, tiden uden Lenny er altid en hård prøve for os). Ville I tro os, hvis vi sagde, at en velplanlagt rejse til nogle polske byer blev til en eventyrlig thriller med kamp om hvert minut?

Det begyndte helt uskyldigt og efter planen med et besøg i Krapkowice og Kędzierzyn-Koźle, hvor Lenny blev vidunderligt modtaget af forældre med Beata Galeczka i spidsen. Sikke et besøg! Kram, knus, sightseeing i omegnen, et besøg på banegården ... Man kunne se, at Lenny slet ikke ville derfra, men i Rybnik ventede andre forældre og børn i Klub Spełnionego Rodzica (Klubben for tilfredse forældre).

Denne gang gik alt efter planen. På dørtrinnet ventede gæstfrie Basia Salamon-Szympruch. Der var rørte tårer og minder (for Lenny holder meget af Rybnik og taler stadig om sidste års afslutning på Nærhedsugen med Mea Monika Osińska-Żabka). Tiden fløj, og kl. 13.00 gjorde en færdigpakket Lenny sig klar til et nyt eventyr, denne gang i Toruń hos Agnieszka Górska-Pukownik i foreningen Forældreinstituttet, Toruńska Biblioteka Chustowa (Toruńs viklebibliotek).

Det skulle være Lennys første besøg i denne vidunderlige by af astronomi og honningkager, så han var lidt nervøs. Heldigvis tog han af sted efter planen. Toruń stod klar, og kaffen til Lenny duftede ANGIVELIGT fortryllende ... Tja, indtil kureren i Toruń meldte, at den ventede rejsende manglede ... Telefonerne begyndte at kime, og eftersøgningen gik straks i gang i elskede Rybnik. Man fandt kun ud af, at han var rejst. Hvor der blev ledt i Toruń for at finde den forsvundne, overlader vi til jeres fantasi. Alt forgæves. Eftersøgningen havde stået på i timevis, i LL’s hovedkvarter forberedte man under gråd og klage allerede en efterlysning, hver ringende telefon vakte håb og forøgede derefter fortvivlelsen – og pludselig var et af opkaldene det lykkelige. I vil ikke tro det, men Lenny var på mirakuløs vis kørt fra Rybnik ... tilbage til Krapkowice! Beata Galeczka fandt verdens mest efterlyste får tæt på gråden. Hvordan skete det? Vi ved ikke, om det nogensinde bliver opklaret – vi ved kun, at Lenny, da han blev fundet i Krapkowice, viftede med sin gamle billet.

Det er umuligt at beskrive, hvor glade alle blev, men glæden afløstes hurtigt af rædsel – Lenny havde ikke længere en chance for at nå til Toruń eller til Olsztyn, hvor han skulle hen bagefter. Vi håber, han en dag får besøgt de steder. Indtil da må Toruńs honningkager vente, ligesom bådturen omkring Olsztyn med Majka Mazur, som Lenny havde glædet sig til (Majka driver Chusty Olsztyn og skulle være vært for det næste møde).

Lidt trist, men med sommerfugle i maven før det næste møde, drog Lenny til Pommern. Gdańsk tog glad imod ham med Wszechnica Noszącego Rodzica (Akademiet for bærende forældre) og Marta Alabrudzińska i spidsen. Det blev et vidunderligt møde: minder fra sidste år og glæden ved at se akademiets fællesskab, der bliver stadig stærkere. I deres lokaler, Habitat, er der en hjemlig stemning, og møderne og workshopperne, Lenny fik lov at deltage i, gav ham masser af glæde.

Det var så hyggeligt, at det var svært at drage videre, denne gang igen ud i det ukendte. Szczecin ventede på Lenny. Stakkels ham blev hængende så længe i gæstfrie Gdańsk, at han næsten kom for sent til toget. Heldigvis lod vennerne ham ikke fare vild.

I Szczecin var Ada Stefańska fra foreningen Pomorze Zachodnie w Chuście (Vestpommern i vikle) vært. En smuk søndag gjorde det muligt for Lenny at deltage i en picnic med forældre og nyde solen og møderne.

Efter en spændende weekend var det tid til at tage hjem, i hvert fald for en stund. Lenny skulle begynde hjemrejsen mandag fra en sød boghandel med en bestemt kurer. Han ventede utålmodigt på afhentning allerede fra middag (ude godt, men hjemme bedst). Af en eller anden grund dukkede kureren aldrig op. Da den kom dagen efter, var Lenny lidt fornærmet, fordi han måtte opgive besøget derhjemme, men modig som altid besluttede han at nå mødet i Tomaszów Mazowiecki. Onsdag morgen ventede foreningen Absolutna Bliskość (Absolut nærhed) i Tomaszów Mazowiecki med Agata Nagórniewicz i spidsen. Vigtigt er det, at Lenny var så træt efter over et døgns venten på boghandelens dørtrin og udkig efter kureren, at han, efter at have fortalt den forsinkede herre, hvor han skulle hen, faldt i dyb søvn. Hvor blev Agata overrasket, da kureren, der dukkede op i Tomaszów, i stedet for den savnede Lenny rakte hende ... en kuvert! Vi indkaldte straks til telefonmøde og var lige ved at kontakte politiet – vi var alle overbevist om, at det var et løsepengekrav, for hvem ville tro, at Lenny var blevet væk for anden gang på én uge, og sikke en uge! Sandheden var desværre smertefuld: Den forsinkede kurer havde sendt ham til Katowice. Lenny ville selvfølgelig ikke have noget imod en tur til Katowice – bare ikke når børn, forældre, bedsteforældre, en lagkage og borgmesteren venter på ham.

Den bitre pille blev slugt – Lenny ville igen ikke nå frem i tide to steder: Tomaszów og Piotrków Trybunalski. I Piotrków skulle Nærhedsugens møde holdes af Klub Piotrkowskich Mam (Piotrkóws mødreklub) med Marta Bińczyk og Katarzyna Czajka. Begge møder måtte afholdes uden Lenny. Denne gang var Lenny ikke bare skuffet, men ordentligt irriteret, for ikke at sige rasende.

Bliver I trætte af at læse? Ret mange uheld, ikke? Desværre er det ikke slut. Lenny havde et sidste møde tilbage i Zielona Góra, men vejen dertil viste sig at være lige så bumpet. Vi vil ikke tro på uheld, så vi fortæller bare ugen til ende, og så kan I selv afgøre, om det var uheld eller ej. Fra Katowice kom Lenny tilbage, men så sent, at ingen kurer kunne nå at tage ham videre. Fredag morgen begyndte en ulige kamp for at få ham leveret til lørdag. Et fragtfirma tog opgaven og lovede, at Lenny kunne afhentes på et passende tidspunkt lørdag morgen. Det, der var en glæde fredag, blev uventet et mareridt lørdag: Afhentningsstedet var låst og slået i lås, og ingen var til at få fat i. Vi takker Sylwia Misiak (Nowoczesne Rodzicielstwo, Centrum Bliskości, foreningen Przestrzeń 4a) for hendes vedholdenhed og beslutsomhed. Takket være hende fandt man samme dag ud af, hvor Lenny var, og én ting var sikker: Det var ikke Zielona Góra. Tv, forældre og arrangører ventede på Lenny, og han var – uden egen eller vores skyld – landet i ... Katowice. Endnu en fejring foregik uden Lenny. Til sidst arrangerede Sylwia et møde med Lenny om mandagen. Vi er sikre på, at Lenny aldrig kan takke hende nok for, at han efter så lang tids vildfarelse og ensomhed igen kunne kramme og nyde forældres og børns selskab.