5 × viklefreak – lad os lære hinanden bedre at kende!

Vi lyver ikke, når vi siger, at de sagde ja til vores invitation uden et sekunds tøven – og det gjorde os utrolig glade. Alt, hvad der skete bagefter – julemandstræffet hos LennyLamb, livestreamen, fotosessionen – var et vidunderligt eventyr for Lennys team. Da de tog af sted, blev der tomt hos LL. Derfor besluttede vi at holde lidt fast i dem ved at bede dem fortælle deres bærehistorier. Før vidste de knap nok om hinanden, men efter træffet hos Lenny tog de hjem som nære veninder. Det bånd ville vi gerne fremhæve, så vi bad dem drilsk om ikke at kontakte hinanden, mens de besvarede spørgsmålene i vores ”interview”. Kære jer! Jo mere I savnede den kontakt, desto mere stolt er Lenny over, at han fik idéen til så fantastisk et træf!

Lennys spørgsmål besvares af Anna Dzwonkowska-Pucia:

• Det laver jeg i livet: Jeg prøver at vise mine fem børn, hvor smuk verden er, og synger i et band, der spiller musik i grænselandet mellem jazz, folk og elektronisk musik og promoverer vores egn. Som sociolog iagttager jeg verden og drager mine konklusioner, og i min fritid er jeg grafisk opsætter – på computeren samler jeg det, folk kommer med i separate filer, til en helhed og laver publikationer, men også småting som plakater, flyers, brochurer og visitkort.
• Jeg har kendt LennyLamb i et år.
• Den første, jeg så med vikle, var: en tilfældig person på internettet.
• Vores første møde med viklen kan beskrives sådan: Det går nok ikke ...
• Så mange vikler er gået gennem mine hænder: masser! Jeg har mistet tællingen. Måske 150?
• Jeg tror, mine hænder har bundet en vikle så mange gange: i gennemsnit mindst 1.000 gange!
• 3 grunde til, at jeg elsker vikler: nærheden til barnet, frie hænder og ... de er bare såååå smukke!
• Min yndlingsvikle elsker jeg for … mønster, farve, blanding og gramvægt. Men hvordan vælger man kun én? Jeg ved ikke, om det kan lade sig gøre ... Symphony Desire med merino, lige efter den Symphony Euphoria, Symphony Sunset med tussah, Symphony Pure Joy med hør og så, uden for Symphony, Herbarium Old Times med 70 % merino, Lovka – og nu er jeg blevet forelsket i Love Hormones.
• Når min lille passager endelig stikker af, gør jeg sådan her med viklen/viklerne: Det sker allerede, saksen er fundet frem. Jeg syr vikler om til nederdele, slag, cardigans, sløjfer, butterflies, notesbøger og tasker.
• Andre mødre er … nødvendige for mig.
• Jeg vil også gerne sige, at ...: Mit første møde med en vikle var en strækvikle. Ingen vejledere, ingen grupper – en veninde gav mig den, viste på sig selv, hvordan man binder en baby, og det var det ... Efter fødslen prøvede jeg et par gange, men blev afskrækket. Først senere, med det næste barn, begyndte jeg at interessere mig for det. Men jeg vidste stadig ikke, at der var en lokal gruppe og vejledere i nærheden. Sådan gik der næsten 5 måneder, indtil en tur uden barnevogn tvang mig til hurtigt at skaffe noget. Jeg skrev bønfaldende opslag: Hvem kan hjælpe mig med at lære det? Jeg skrev i en mødregruppe, og sådan opdagede jeg, at vi havde lokale grupper. Det skulle gå hurtigt. Den vejleder, jeg fandt, var hos mig 2 dage senere, og ... samme dag bestilte jeg min første vikle. Da jeg først havde lært at binde rigtigt, var jeg solgt. Jeg købte, følte, bandt, til jeg var helt forpustet. Det er jo femte barn, så man må nyde ”kluderne”. Og nu skærer vi ned med stor smerte. Der bliver båret mindre og mindre. Selv i går aftes råbte mit barn ved synet af viklen: ”Ikke sove, ikke sove!” Men hun lod sig overtale til, at vi bare skulle putte et lille øjeblik, og de søde 13 kg faldt i søvn i viklen ...

Lennys spørgsmål besvares af Marta Kinowska:

• Det laver jeg i livet: Jeg er mor til 3 drenge og musiker af uddannelse og hjerte. Professionelt arbejder jeg i den tunge industri som projektleder. Uden for arbejdet kører jeg motorcykel og dyrker sport.
• Jeg har kendt LennyLamb i 3 år.
• Den første, jeg så med vikle, var en bekendt, der havde fået et for tidligt født barn.
• Vores første møde med viklen kan beskrives sådan: Hvor er det her binderi bare anstrengende! Hvorfor så meget stof?
• Så mange vikler er gået gennem mine hænder: Jeg kan ikke tælle dem, men det ville være i hundredvis.
• Jeg tror, mine hænder har bundet en vikle så mange gange: omkring 1.000 gange, tror jeg.
• 3 grunde til, at jeg elsker vikler: De er praktiske! Med viklen bundet har jeg stadig begge hænder fri – jeg kan spise, lege med de store, drikke en varm kop te. For det andet er de smukke! Og Symphony er de smukkeste. Tredje grund: nærheden.
• Min yndlingsvikle – og det er helt klart Symphony Euphoria – elsker jeg for mønsteret, farverne og sammensætningen.
• Når min lille passager endelig stikker af, gør jeg sådan her med viklen/viklerne: Jeg planlægger masser af forskellige syprojekter. Jeg har allerede en bunke tasker og andre ting, og jeg planlægger også tøj. Et sjal har jeg allerede.
• Andre mødre er … nødvendige for mig.

Lennys spørgsmål besvares af Katarzyna Kustosz-Burnac:

• Det laver jeg i livet: Lige nu er jeg fuldtidsmor. Det er en helt ny oplevelse for mig. Jeg har altid været meget aktiv professionelt og kom hurtigt tilbage på fuld kraft efter barselsorlov. I år flyttede vi til Gdańsk, og jeg blev hjemme på forældreorlov for at hjælpe børnene med at falde til. Men jeg kan ikke undvære kontakt med mennesker, så jeg undersøger, om den passion, jeg har haft i 15 år, kan blive mit levebrød. Jeg elsker fotografi, det har altid givet mig et pusterum fra hverdagens jag. Og nu forener jeg mine to passioner – billeder og vikler.
• Jeg har kendt LennyLamb i 3 år.
• Den første, jeg så med vikle, var: Kamila – en ung mor, der bar i vikle i min lille by. Kamila reddede mig ved at låne mig min første LennyLamb-vikle, så jeg havde noget at bære i efter workshoppen med vejlederen. Og hun var den første viklefreak, jeg mødte, med en hel stak LennyLamb-vikler. Dengang turde jeg ikke engang røre ved hendes silkevikle, fordi den virkede så frygtelig dyr. Og så ændrede alt sig.
• Vores første møde med viklen kan beskrives sådan: kærlighed ved første blik.
• Så mange vikler er gået gennem mine hænder: Helt ærligt, jeg ved det ikke ... Flere end hundrede, færre end tusind (indtil videre).
• Jeg tror, mine hænder har bundet en vikle så mange gange: et sted mellem 2.000 og 4.000. Jeg har båret i 3 år. Hver dag. Mindst én gang om dagen.
• 3 grunde til, at jeg elsker vikler: De gjorde hverdagen med to børn lettere. De giver nærhed med barnet. De er smukke. Man kan slå sig mere løs med dem end med sko og tasker.
• Min yndlingsvikle elsker jeg for … Jeg har elsket hver eneste yndlingsvikle, fordi den var blød, bar godt og var smuk. Kun én? Det er et meget svært spørgsmål. Jeg har en særlig svaghed for min første, Little Herringbone Imagination. Den vikle går stadig rundt i familien. Jeg har også en stor svaghed for min første viklekærlighed, Symphony Rainbow Dark. Da Tośka var større, var det skønt at bære i bourettesilke – jeg elskede Swallows above the Clouds og Symphony Sweetness. Og de smukkeste af dem, jeg har haft, var nok Dragonflies Rainbow Dark. På grund af farverne og sammensætningen elsker jeg Symphony Desire. Den er perfekt til min treårige.
• Når min lille passager endelig stikker af, gør jeg sådan her med viklen/viklerne: Hun stikker ikke af. Hun er tre. Vi bærer hver dag. Når jeg ikke kan løfte hende mere, laver jeg sjaler, tasker og nederdele af viklerne. Og nogle gemmer jeg og giver til min datter, når hun bliver gravid.
• Andre mødre er … nødvendige for mig.
• Jeg vil også gerne sige, at ...: Jeg elsker Lenny Lambs vikler. Jeg elsker dem for mønstrene og farveovergangene. Jeres bomuld er den bedste i verden. Og bourette – også vidunderligt. Jeg troede, jeg var team Symphony. Men da vi begyndte at mindes, viste det sig, at jeg elsker Dragonflies, Swallows, Colours, Lovka og regnbueovergangen dark lige så højt.

Lennys spørgsmål besvares af Agata Nagórniewicz:

• Det laver jeg i livet: Jeg er mor til tre og bærevejleder
• Jeg har kendt LennyLamb i 2 år
• Den første, jeg så med vikle, var Ania, den første bærevejleder i min by.
• Vores første møde med viklen kan beskrives sådan: kærlighed ved første blik
• Så mange vikler er gået gennem mine hænder: Åh, du milde! Ingen anelse, men mange!
• Jeg tror, mine hænder har bundet en vikle så mange gange: På 2 års bæring, lad os sige én gang om dagen, bliver det omkring 700 gange, plus bindingerne som vejleder – altså rigtiiiiiig mange!
• 3 grunde til, at jeg elsker vikler: Viklerne gjorde, at jeg kunne vende tilbage som aktivist og frivillig, leve aktivt igen, og de har bragt mig og mine børn meget godt – det er jeg dette ”stykke stof” taknemmelig for.
• Min yndlingsvikle, som er en Symphony, elsker jeg for … farverne og sammensætningen. Den første og mest sentimentale er Rainbow Dark, fordi det var vores første seriøse vikle til en formue (300 zloty for næsten 2 år siden var en formue). Nu er mine absolutte favoritter, som også er i min stak, Desire, Sunset og Ice.
• Når min lille passager endelig stikker af, gør jeg sådan her med viklen/viklerne: Jeg vil fortsat beundre dem på hylden, for jeg har ikke hjerte til at klippe i dem.
• Andre mødre er … nødvendige for mig.
• Jeg vil også gerne sige, at ...: Jeg er fuld af taknemmelighed for den dag, jeg så en vikle i aktion. Jeg er taknemmelig for, at Wiola var der for mig (en pige, der ikke bar sine egne børn, men sin søsters), og som gav mig et skub til at bære endnu mere. Jeg er taknemmelig for 3 Symphony-preorders i vores bæretid og for hvert øjeblik, hver begivenhed og hvert bekendtskab de seneste to år. Jeg er taknemmelig over for mine veninder i foreningen Absolutna Bliskość (Absolut nærhed) for vores fælles arbejde. Jeg er taknemmelig over for min mand, fordi han lukker øjnene for mine skøre påfund og nogle gange endda støtter de mest absurde idéer, fordi han ved, at de betyder noget for mig. Jeg er taknemmelig for, at Lenny bor så tæt på mig, og at jeg har fået lov at møde de fantastiske mennesker, der arbejder eller har arbejdet for LL’s succes: Joanna og Michał, Kasia og Piotr, Ewa, Edyta, Basia, Iwa, Asia M, Sebastian, Claudia og andre, hvis navne er umulige at huske – tak for jeres indstilling til arbejdet og jeres engagement. Det er vidunderligt!

Lennys spørgsmål besvares af Katarzyna Czarnecka:

• Det laver jeg i livet: Jeg er mor og forsker, og sammen med min mand driver jeg familiecaféen Nutka Cafe i bydelen Wola i Warszawa.
• Jeg har kendt LennyLamb i 3 år.
• Den første, jeg så med vikle, var Anna, en skoleveninde og bærevejleder. Da jeg så hende i aktion, var mine børn allerede store. Jeg mærkede et stik af misundelse. Heldigvis fik jeg også lov at opleve glæden ved at bære.
• Vores første møde med viklen kan beskrives sådan: Hvorfor kendte jeg ikke til det her før? Det var en bittersød tanke. Havde jeg kendt til vikler med mit første barn, kunne meget være gået anderledes. Heldigvis opdagede jeg dem med det tredje.
• Så mange vikler er gået gennem mine hænder: Helt sikkert over 200.
• Jeg tror, mine hænder har bundet en vikle så mange gange: Næsten tusind, tror jeg. Jeg prøver at tælle: Vi har bundet i over to år, og det første år var det endda flere gange om dagen ...
• 3 grunde til, at jeg elsker vikler: Nærhed, bekvemmelighed, skønhed.
• Min yndlingsvikle elsker jeg for … de minder, der er knyttet til den (Lenny skyder ind: i ordets bogstaveligste forstand). Men det er svært at vælge én. Mine favoritter er nok Painted Feathers Rainbow Dark fra LL – med dem har jeg de fleste vidunderlige minder. Men jeg elsker også Prism, Herbarium, Folk Hearts med tussah, min første Snow Queen ... Det er svært at bestemme sig ...
• Når min lille passager endelig stikker af, gør jeg sådan her med viklen/viklerne: Nogle sælger jeg, af nogle bliver der noget smukt til minde, og et par stykker gemmer jeg for altid et hemmeligt sted.
• Andre mødre er … uundværlige og nære. Moderskabet ændrer synet på verden og andre mennesker. Mødre skal holde sammen.
• Jeg vil også gerne sige, at ...: Tak, fordi I er der.

Og hvad ville I sige, kære venner, hvis det skete for jer? Lenny græd af rørelse, og vi har alle svøbt os i kærlighedshormoner og svæver højt, hööööjt oppe. Det kan I også. I kan også svøbe jer i Love Hormones. Eller tage Wings på.

Og til sidst siger vi det hviskende, for på tæt hold kan man høre en hvisken: piger, tak af hele vores hjerte til jer (og jeres børn)!