Hvordan bæring gør amningen lettere...
Hormoner under amning – hvordan fungerer det?
Mælkeproduktion er en proces, der styres af hormoner. Før vores eventyr med amning begynder, gennemgår kroppen flere stadier i forplantningscyklussen:
- embryogenese, altså udviklingen af mælkekirtlen i foster- og nyfødtperioden
- mammogenese, altså udviklingen af mælkekirtlen i puberteten
- laktogenese – mælkekirtlens fulde udvikling og igangsættelsen af mælkeudskillelsen under graviditeten og efter fødslen
- LAKTATION – perioden, hvor vores mælkekirtler producerer mælk.
Når amningen er slut, sker der en involution, dvs. mælkekirtlen holder op med at udskille mælk.
Under graviditeten begynder laktogenesens første stadie, som varer indtil 72 timer efter fødslen. I den periode har vi reelt ingen indflydelse på mælkeproduktionen. Det er lige meget, om vi lægger barnet til brystet eller ej. Produktionen og udskillelsen af råmælk styres i denne periode af hormoner, især af et konstant højt progesteronniveau i moderens blod. Cirka 30–40 timer efter fødslen falder progesteronniveauet hurtigt, mens prolaktinkoncentrationen er høj, og laktogenese II begynder. Kvinder kender dette øjeblik som, at mælken løber til. Den spændte fase går som regel over omkring 5. dag efter fødslen, men nogle processer i laktogenese II kan fortsætte til dag 10–14. Mælkemængden styres af prolaktinrefleksen – prolaktinkoncentrationen er proportional med, hvor intenst brystvorten stimuleres.
Mellem dag 10 og 14 efter fødslen begynder laktogenesens tredje stadie – LAKTATIONEN. Nu stabiliseres mælkemængden, og modermælken har fået sin modne sammensætning. Prolaktinkoncentrationen påvirker ikke længere mælkeproduktionen. Fra nu af afhænger amningen, som styres af oxytocinrefleksen, af at barnet tager brystet korrekt og dermed tømmer det.
Og hvad er oxytocinrefleksen?
Oxytocinrefleksen er en mekanisme, der udløses, når barnet sutter ved brystet, når vi er tæt på barnet, eller bare når vi tænker på det. Hypothalamus udskiller oxytocin, som føres til hypofysens baglap og via blodkarrene når mælkekirtlen. Der får det cellerne omkring mælkeblærerne og mælkegangene til at trække sig sammen, og mælken løber ud. Kvinder mærker i det øjeblik en prikkende fornemmelse i brysterne. Ofte løber mælken også spontant. Oxytocin har også en gavnlig virkning på moren: hun bliver rolig og afslappet, og blodtrykket falder. Ethvert psykisk og fysisk ubehag hos moren kan svække eller endda hæmme oxytocinrefleksen.
Og hvad har bæring med alt dette at gøre?
Det har stor betydning for amningen, fordi det reelt kan hjælpe os med at øge oxytocinniveauet i kroppen.
Oxytocin hjælper med at opbygge båndet mellem mor og barn. En af de første faktorer i dette bånd er berøring og hud mod hud-kontakt, altså nærhed. Det udløser frigivelse af oxytocin i hjernen, som nedsætter udskillelsen af kortisol, adrenalin og noradrenalin – stresshormonerne.
Bæring giver mor og barn nærhed og berøring, hvilket styrker båndet mellem dem. Vi bliver roligere, når vi har babyen tæt på og kan høre den trække vejret. Ubevidst påvirkes hjernen også af babyens duft og varme. Vores forældrekompetencer styrkes, fordi vi er i tæt kontakt med babyen og kan reagere hurtigere på dens behov. Et meget krævende barn kan give os både fysisk ubehag, forbundet med plejen, og psykisk ubehag, forbundet med træthed. Her gør bæring det lettere for os, så vi kan regne med bedre fysisk og psykisk velvære – og færre stresshormoner.
Babyen føler sig tryg i viklen eller bæreselen, fordi vi skaber forhold, der ligner dem, den kender fra livmoderen. Det bliver lettere for den at komme igennem den intense modningsperiode i de første tre levemåneder, som kaldes graviditetens fjerde trimester. Vi mindsker også risikoen for overstimulering.
Alle sider af bæring gør, at både mor og barn slapper af og føler sig mere trygge. Det påvirker oxytocinrefleksen positivt og støtter amningen.
Forfatter: Katarzyna Czajka – jordemoder, certificeret ammevejleder og certificeret bærevejleder
FB: Katarzyna Czajka Położna, CDL, Doradca Chustonoszenia