HISTORIERNE BAG MØNSTRENE – DISCO BALLS
Historierne bag mønstrene: Disco Balls & op-art
Ser du nøje på Disco Balls, opdager du, at samspillet mellem farverne spiller hovedrollen i dette geometriske mønster. Den illusoriske effekt af at ”bule ud” skabes af et spil med farve og form, der snyder øjet. Måske får du endda lyst til at røre ved det for at tjekke, om mønsteret virkelig er tredimensionelt.
Det skyldes, at mønsteret ikke kun har meget til fælles med rigtige discokugler, men også med kunsten – nærmere bestemt op-art.

”Op-art” er en forkortelse af ”optical art” – en retning inden for samtidskunsten, der bruger optiske illusioner til at skabe særlige visuelle effekter.
Op-artens ”far” er Victor Vasarely, der skabte sine første illusoriske mesterværker i 1930’erne og 40’erne. Begrebet ”op-art” blev dog først brugt mange år senere – i Donald Judds anmeldelse af en udstilling med Julian Stanczak. Det blev udbredt i 1964 gennem en artikel i Time Magazine. Op-artens storhedstid var 1950’erne, 60’erne og 70’erne, med den store udstilling ”The Responsive Eye” i 1965 på Museum of Modern Art i New York, der viste 123 malerier og skulpturer af kunstnere, som snart blev stilens ikoner: Victor Vasarely, Bridget Riley, Richard Anuszkiewicz, Julian Stanczak, Frank Stella, Carlos Cruz-Diez, Josef Albers og mange flere. Op-art-værker er stadig meget eftertragtede blandt samlere, og nogle sælges for hundredtusindvis af dollars.

Op-art-værker er abstrakte og bruger få, men nøje udvalgte farver og former, der spiller dynamisk sammen. De første op-art-kunstnere brugte endda kun sort og hvid, fordi de giver den bedste, ”reneste” kontrast! Andre malere studerede samspillet mellem farver i dybden. Vægten ligger på perceptuelle effekter: indtrykket af bevægelse, rum, vibration eller endda skjulte mønstre.
Fascinationen af optiske fænomener gør op-art-kunstnerne til efterfølgere ikke kun af de moderne abstrakte, men også af de gamle mestre, der opfandt trompe l’oeil (fr. ”snyd øjet”), samt af 1800-tallets farvelære. Op-art-værker har nogle gange poetiske titler, der fører beskueren til en anden, symbolsk fortolkning.
Optiske effekter finder du også i andre LennyLamb-mønstre, som Illumination, der bruger farve og form til at skabe en illusion.

Ikke alle ved, at mange af op-artens mestre, som Wojciech Fangor, Richard Anuszkiewicz og Julian Stanczak, havde polske rødder – ligesom LennyLamb!