Vævet, klippet og syet under ét tag

Binding af fastvikle – Front Wrap Cross Carry

Post

Binding af fastvikle – Front Wrap Cross Carry

Selvom det i starten kan virke som en hemmelig kunst at binde en fastvikle, forsikrer vi dig om, at du efter blot nogle få forsøg vil føle dig godt tilpas og sikker i den. At binde sit barn i en vikle er uden tvivl et stort ansvar. Men frem for alt er det en dejlig stund, som bør bringe glæde til både barnet og den voksne.

Den mest grundlæggende binding er ”Front Wrap Cross Carry” (lommekryds). Den er meget alsidig, da du kan bære både nyfødte og større børn i den.

Start bindingen med at finde midten af viklen – den er markeret med et mærke med et lille lam :)

Midten af fastviklen med lammemærke

Læg derefter viklen hen over brystet, før begge vikleender om på ryggen, og kryds dem på ryggen.

Kryds vikleenderne på ryggen

Foran dannes der en ”lomme” til barnet. Lad forsigtigt barnet glide ned i lommen, og fordel viklen jævnt hen over barnets ryg.

Placer barnet i viklens lomme

Nu er det tid til at stramme viklen op! Det skal gøres bane for bane (stribe for stribe) startende fra kanten tættest på din hals. Det er bedst at stramme viklen skråt opad. Husk at give de allerede strammede baner videre til den anden hånd, så du ikke mister spændingen i stoffet.

Stram viklen op bane for bane

Før de strammede ender ned langs barnets sider...

Før vikleenderne langs barnets sider

...kryds dem under barnets numse, og før dem bagud under barnets ben.

Kryds viklen under barnets numse

Bind en dobbeltknude på ryggen, og så er I klar!

Dobbeltknude på ryggen

Hvad er ellers vigtigt at vide? Det allervigtigste er altid at støtte og sikre barnet under hele bindingen. Det er også en god idé at sørge for, at barnet er udhvilet og mæt ved de første forsøg.

Så... hvornår går du i gang med at lære at binde? :)



tilbage næste