LennyLambs fantastiske historie

Denne historie begynder i maj 2007. I vores lille lejlighed i Warszawa-bydelen Bemowo kommer Franciszek til verden. Vores lille kerub. Dengang anede jeg endnu ikke, at det, der skulle ske, ville ændre hele vores liv – og livet for mange mødre over hele verden.

Den første gåtur med Franek – en katastrofe. Jeg når knap at tage tre skridt, før min lille engel tænder for en sådan sirene, at han kan høres i tre nabokvarterer. At tage ham op hjælper kun et øjeblik. Hvert forsøg på at lægge ham i barnevognen ender med skrig, som om barnevognen var hans værste fjende.

Hvad gør jeg? Jeg kan jo ikke tilbringe hele livet med en baby mellem fire vægge. En veninde foreslår: Hvad med en vikle? En vikle? Jeg er så træt, at jeg vil gøre alt for at ændre noget. Min første bærevikle klipper jeg ud af et stykke stof, som jeg finder i min mors skab. Familien ser på mig, som om jeg var skør. Vil du virkelig bære barnet i det der?, spørger de. Er det sikkert? De sår tvivl. Hvad nu hvis de har ret? Hvad hvis der sker ham noget? Men hvis jeg ikke prøver, finder jeg aldrig ud af det. Efter første forsøg ved jeg det. Tæt ved mit hjerte er Franek rolig og tryg.

Krøbet ind til mig giver han mig en følelse af frihed. Jeg kan være aktiv igen, jeg har hænderne fri. Jeg kan deltage i livet helt normalt. Mødes med andre. Og det udnytter jeg.

Sammen med andre mødre, der bærer deres børn i vikle, skaber vi et fællesskab, hvor vi støtter hinanden og deler erfaringer. Flere og flere har glæde af vores viden og sætter pris på den frihed, viklen giver.

Jeg drømmer om en rigtig vikle. Jeg bruger timer på internettet, ringer og skriver til producenter, også udenlandske, for i Polen er der næsten ingen. Til sidst finder jeg en, der importerer Girasol-vikler, vævet af mayaer i Guatemalas bjergegne. Den vikle bliver min yndlingsvikle, men noget valg havde jeg ikke. Jeg købte det, der var. Jeg vil gerne have en til, helst brun med smalle striber. Men sådan et mønster findes ingen steder. Jeg vil ikke bare købe det, der er. Jeg vil selv kunne vælge. Og så slår det mig: Hvad hvis vi lavede dem selv? Min mand Michał er straks med på idéen. Vi starter en manufaktur! Min søster Kasia og hendes mand Piotr slutter sig til for at udvikle produktet. Og de bliver hos os i medgang og modgang. Og der er mere modgang, end vi troede. Det stof, vi vil have, findes ikke hos nogen grossist – og slet ikke i sådanne mængder! Så Kasia og Piotrek kører i deres grønne Mazda til Łódź. De går fra væveri til væveri og fra systue til systue. ”Det kan ikke lade sig gøre, det kan ikke lade sig gøre,” hører de hele tiden. Men prøv at sige til en mor, at noget, der er godt for hendes barn, ikke kan lade sig gøre! Jeg giver ikke op. Jeg søger om tilskud. Musik fra et album med Leny Valentino inspirerer os til firmanavnet. Et blødt lille lam dukker helt naturligt op – som symbol på varme og blødhed. Det går lige i hjertet. Sådan. Vi bliver LennyLamb.

Vi finder et lokale og totalrenoverer det. Malingslugten kilder i næsen, medarbejderne er klar, maskinerne skinner, det røde bånd venter på at blive klippet. Og pludselig opsiger udlejeren lejekontrakten. Vi er blevet snydt. LennyLamb er hjemløs. Jeg føler mig som en punkteret ballon. Hvad med medarbejderne, kunderne og ordrerne? Vi sidder fire sammen og tænker. Skal vi give op? Men mødre giver jo ikke op! Og måske … måske skal vi bare tage hjem. Ligesom Franek kom tilbage til mit hjerte takket være viklen, vender vi tilbage til vores mor. Til Kłudzice.

Vi starter forfra. Stofferne lever stadig ikke op til vores krav, og vi venter i månedsvis på at få vores mønstre lavet. Drengene beslutter: Vi skal have vores eget væveri! Vi stiller den første, brugte væv op. Monteringen tager fem måneder! Et chok! Vi lærer trin for trin og følger processen fra den første tråd til det færdige produkt. Vi ved allerede, at der skal flere væve til. Michał og Piotr bor nærmest i det nye væveri. De søvnløse nætter betaler sig. En gammel lade får nyt liv og huser i dag syv moderne væve. På 2–3 uger væver de de stoffer, vi vil have. Med den rette struktur, ikke for tynde, ikke for tykke, passende elastiske, bløde og holdbare.

Alle de vikler, vi designer, bliver testet af vores børn, alle syv. Vores familievirksomhed, gemt mellem skove og marker på vores hjemegn, er i dag et internationalt kendt brand. Vævet af kærlighed til børn og omsorg for voksne. Vi producerer bæreseler, vikler og alt det, der gør det muligt at bære de små. I de farver og mønstre, vores kunder drømmer om. Helt enkelt: Vi er eksperter i at bære.