Binding Dobbelt kryds (2x / Koala / Front Cross Carry)
Binding Dobbelt kryds (2x / Koala)
Dette er en fastviklebinding, hvori du komfortabelt kan bære dit barn fra 4-månedersalderen. Det er en utroligt behagelig binding – selv med et tungere barn – og den sikrer en ideel ergonomisk frøstilling. Til denne binding anbefales en lidt længere fastvikle: størrelse 6 (4,6 m).
Hvordan binder man viklen?
1. Find midtermarkeringen, saml stoffet, placer det mod lænden og før begge vikleender frem foran.

2. Kryds begge baner hen over brystet, så de danner et X, og før dem over de modsatte skuldre om på ryggen.

3. Kryds viklens baner diagonalt på ryggen, så der dannes endnu et X, før enderne frem foran og bind en enkelt knude.

4. Lav plads til dit barn ved at tilpasse krydset lidt foran.

5. Læg barnet op mod skulderen, og lad det langsomt glide ned mellem de krydsede viklebaner, mens du støtter under barnets numse.

6. Spred først den inderste bane ud, så stoffet støtter fra knæhase til knæhase. Gentag med den yderste bane. Viklen skal krydse omkring barnets nakke.

7. Læn dig let forover, stik hænderne ind under viklen, og kip barnets bækken for at finjustere den ergonomiske siddestilling.

8. Løsn knuden og stram viklen omhyggeligt bane for bane.

9. Afslut med en dobbeltknude.

Og så er du klar! Nu kan du gå i gang med at øve denne binding :)