Åh, mor!

”Åh, mor!”

Om en sund afslappet tilgang, retten til sine egne følelser, at træffe valg og hvor vigtigt det er at være sammen – interview med Maria Mrugała, mor til syv og bærevejleder ved Akademia Noszenia Dzieci.

Da jeg foreslog dette interview, sagde du ”Åh, mor!”. Så … hvor mange gange hører du det på en dag?

Åhh, mange. Hele tiden. Jeg har aldrig talt dem. Du har givet mig idéen til at lave streger på en tavle, som statistik. 😊

Hos jer er der meget at tælle. Vil du præsentere din flok?

Fire skønne sønner på 12, 8 og 4 år og 14 måneder. Og tre vidunderlige døtre på 11, 9 og 6.

Har du altid drømt om så stor en familie?

Jeg vidste, at du ville spørge om det 😊. Det hører jeg ofte. En stor familie har altid været min drøm. Og nu har jeg den.

Der er øjeblikke, hvor jeg ikke ved, hvad jeg skal stille op med mig selv, er træt af det hele og spekulerer på, om forældre med flere børn overhovedet har noget, der ligner et eget liv. Og så ser jeg på dig og … ser det stik modsatte: en rolig, velplejet kvinde med et virkelig nært forhold til sine børn. Fortæl os, hvordan får du det hele til at hænge sammen?

Det hører jeg også hele tiden! Hvordan klarer du det med så mange børn? Hemmeligheden er: Det gør jeg ikke! Jeg har fået en stor frihed i mit moderskab, den kom med tiden. Og den er blevet en sand velsignelse. At opdage, at jeg ikke behøver at kontrollere alt, var en vidunderlig oplevelse og gjorde mig fri. Den frihed, den spontanitet med rodet i baggrunden, et bjerg af beskidt opvask og legetøj over det hele, fordi ”nu vil vi læse, se en film, spille brætspil eller bare lave ingenting”, har mange gode sider. For gryderne løber ikke væk fra vasken, og legetøjet kan skubbes til side, så man kan bevæge sig frit – og at være sammen er det, jeg vil give mine børn, selvom jeg ikke altid kan give dem så meget, som jeg gerne ville. Vi lever i svære tider, hvor vi, uanset om vi vil det eller ej, sammenligner os med hinanden, når vi scroller på nettet. Også jeg havde som ung mor meget dårlig samvittighed over, at jeg ikke nåede husholdningen, børnene og aftensmaden og ikke havde tid til mig selv. Den frihed, der kom, retten til ikke at kontrollere alt, har givet mig meget mere. Selvfølgelig vil jeg gerne have et rent hjem hele tiden (især når der kommer uventede gæster), men sådan fungerer det ikke.

Det nære forhold til børnene, som du nævnte … Jeg må sige her, at det ikke altid ser ud, som vi kunne ønske os. For selvom jeg ser mig selv som et tålmodigt og roligt menneske, eksploderer jeg nogle gange voldsomt som en vulkan, altså pludseligt og uden at tænke over, hvad jeg siger og gør, og nogle gange skammer jeg mig. Men at leve med børn betyder følelser. Hele paletten af følelser. Og hjemme hos os med syv børn er der endnu flere følelser, forskellige på samme tid. Jeg gør mit bedste for at være nær, når de har brug for mig, men jeg kan også sige ”nej”, hvilket ikke vækker den store begejstring. Men jeg tror, at hver følelse er vigtig, og at børnene ser forskellige ”versioner” af os. Og jeg tror, at det er ægte, mere menneskeligt.

Hvad tror du, den frihed og retten til ikke at nå det hele betyder for børnene? Vi lever i en tid, hvor ræset begynder allerede i børnehaven …

De viser os, at vi kun er mennesker. At gryderne hober sig så meget op, at der ikke engang er plads til en ske, men at der til gengæld er æblekage eller boller. At man ikke kan nå alt på én gang. At vi har ret til at vælge. Det betyder, at hvis de ikke vil rydde op på værelset, fordi de er opslugt af et computerspil, en bog eller en leg, kan de gøre det senere. Og det er fint for mig. Jeg lægger ikke stor vægt på, at alt skal gøres nu. Bortset fra situationer, hvor nogle ting skal gøres med det samme, for der findes situationer og rod, hvor det ikke kan være anderledes. Men jeg ser også, at det er lettere og enklere at arbejde sammen, som et hold. Det betyder ikke, at alle skal være med, men for eksempel nogle af dem. Når vi gør noget sammen, som at gøre rent eller lave mad, går det meget hurtigere og nemmere.

Ræset begynder meget tidligere end i børnehaven, som mine børn i øvrigt ikke går i. Jeg er ikke med i det ræs og vil heller ikke være det.

Det er en værdifuld lektie, for jeg har indtryk af, at vi giver os selv mindre og mindre frihed – og den er nødvendig. Må jeg spørge, hvor beslutningen om ikke at sende dine børn i børnehave kom fra?

Beslutningen kom helt naturligt. Jeg var hjemme med børnene, fordi der altid var en baby, eller en var på vej, så jeg behøvede ikke at sende dem i børnehave. Men jeg synes, det er individuelt. Én mor har det godt med flere børn derhjemme på samme tid. En anden vil gerne sende de ældste i børnehave og være hjemme med den yngste. Jeg følte ikke det behov, men let var det ikke. Og set i bakspejlet var det ren hardcore. Én på ryggen, én foran og to i badekarret.

Når du er hjemme med børnene, skal du så planlægge deres tid, eller underholder de sig mest selv? Hvad gør du, når de alle siger, at de keder sig?

Åh, nogle af mine børn kunne godt hedde ”jegkedermigaltid”, men det meste af tiden underholder de sig selv. De er ret gode til at lege selv og så kreative, at de nogle gange overrasker mig. Når ”jegkedermig”-tilstanden slår til, går vi udenfor. Vi bor næsten i skoven, hvor der er masser at lave. Plus anden luft, træer, sten, pinde – og det er nok. Selv dem, der ikke ville med, nyder at ligge i græsset og lave ingenting.

For nylig er jeg begyndt at overveje mere seriøst at sende børnene i institution, men kun fordi jeg vil fokusere mere på det, jeg elsker – mit arbejde. Men også her har jeg den frihed: Hvis planen ikke holder, er der altid en anden mulighed.

Hvordan finder du tid til dit arbejde?

At være bærevejleder har altid været mit drømmejob. Jeg tror ikke på tilfældigheder, og jeg tror, at alt i livet sker på det rette tidspunkt. Jeg tænkte på det allerede, da jeg bar min første baby, men uddannelsen tog jeg, da mit syvende barn var baby – med erfaring fra forskellige børn, men mine egne. Og dertil hører en utrolig historie: For længe siden var jeg på mit allerførste bærekursus hos Magda (Magda Sendor, medstifter af AND). Og nu har Magda og Marta deres egen skole for bærevejledere, og det var en meget rørende oplevelse. Viklehistorie, minder.

Jeg kan se, at dit arbejde for dig ikke kun er arbejde, men også en slags mission. Hvad vil du gerne sige til nybagte forældre?

Lyt til jer selv og jeres børn. Kærlighed kan ikke måles i antallet af legetøj og dimser – de er flotte og farverige, men erstatter ikke forældrene. Det vigtige er nærheden og den tid, vi bruger med børnene. Det betaler sig i fremtiden, selvom man ser anderledes på det i starten. Og sammenligninger gør ikke godt – når man kigger på andre forældre, og oven i købet kun på brudstykker af deres liv, får man let dårlig samvittighed.

Smukke ord! Tusind tak for interviewet!

https://www.facebook.com/ChustoMania-Maria-Mruga%C5%82a-Doradca-Noszenia-Dzieci-506017026425740/